Du er ikke alene!
Du er ikke alene. En 15-årig pige med svær angst ankommer kravlende langs væggen ind i klasseværelset, hun har ikke været i skole i 2 år, og hun har det meget, meget dårligt. Ingen i rummet lægger mærke til hende, hun sidder bare stille og usynligt ved bordet, hun siger ikke så meget, hun sidder bare og lytter.
Det er første dag på kurset “Sådan håndterer du stress, angst og svære følelser og depression (SASFD) for unge mellem 15 og 25 år” Et kursus, der løber over 6-7 uger, hvor unge lærer at håndtere med stress, angst og depression i deres hverdag (SASFD).
Tilbage til den stille usynlige 15-årige pige, i andet modul kom hun hen til mig med et brev, hun havde skrevet, og spurgte, om jeg ville læse det op for resten af klassen. Selvfølgelig ville jeg det.
Brevet var et stramt håndskrevet brev, skrevet meget pænt og pænt, på begge sider af et A4-ark.
Det var et meget følelsesladet brev og med mange stavefejl, for pigen var dybt ordblind, så det var ikke nemt at skulle læse højt for de andre elever, men som sagt læste jeg brevet og mens jeg læste det kunne se ud af øjenkrogen at min medforstander sad og tørrede øjnene, han lagde mærke til at jeg så det og sagde “Der må være noget i luften jeg ikke kan holde ud”, han var lidt ældre og meget bevæget af brevets indhold.
Da jeg var færdig med at læse brevet havde jeg stadig en klump i halsen, og ikke nok med det, alle eleverne rejste sig og begyndte at klappe, flere af eleverne udbrød “Du skrev det præcis som jeg føler”, sagde en af eleverne også. til pigen “Jeg vil være din ven” og pigen svarede “Du er den første person, der nogensinde har spurgt mig om mit venskab – det vil jeg.”
Efterfølgende fik vi pigen i skole og ind på den musikskole, hun gerne ville på.
Og i dag, 6 år senere, fløjter hun stadig, når hun går gennem byens gader, hun har netop afsluttet sin uddannelse som fotograf.
Hver gang jeg taler om denne unge pige, og hvordan hun har udviklet sig i dag, giver det mig stadig gåsehud. Og det er min motivation for at blive ved med at gøre det, jeg gør, og hvis jeg bare kan hjælpe en person, ung som gammel, til at få det bedre, så er jeg glad.
Du er ikke alene…… HUSK DET!
